top of page
DSC_6207 2.JPG

Jeg er autodidakt maler, født i 1943 i Struer.

 

Har boet i New Zealand i 13 år (1965 - 1978).

 

Har ejet og har en passion for Islandske heste, som ad snørklede veje har ført mig til Island mange gange.

 

Mine værker breder sig over flere stilarter.

Naturen er gennemgående, og udtrykkes ofte abstrakt naturalistisk.

Jeg er især draget af den nordatlantiske natur, som præger mange af mine billeder. 

 

Jeg har som regel et oplæg i tankerne, når jeg starter et billede, men hen ad vejen tager maleriet over, og vi ender ofte et helt andet sted. Det er altid spændende.

DSC_7591.JPG

101 Kunstnere 2016

I 2016 var jeg blandt de udvalgte kunstnere i dette værk

RD 101 kunstnere.jpg

Tom Jørgensen

Redaktør på Kunstavisen skiver i sin omtale.

Jeg har aldrig selv været der, men ud fra, hvad jeg har set på film og tv, er Island et sted, der vækker anelser om jorden før menneskets fremkomst. Et urtidslandskab med vulkaner, gletsjere, fjelde og bjerge omsluttet af Atlanterhavet.

Et barskt og usentimentalt landskab smedet af ild og formet af vand . Et landskab for vikinger, ikke for idylliske frokoster i det grønne.

Ser man Randi Dams malerier, fornemmer man et førstehåndsindtryk af den store ø. Det er i hvert fald tydeligt, at hun har været på stedet, og det må have gjort et stort indtryk på hende.

Intensiteten og farvekraften i billederne viser, at Island så at sige ligger i blodet. Nogle gange eksplosivt og ekspressivt, andre gange mere lyrisk .

Malerierne er næsten altid bygget op omkring en fast ramme, der kan være de vertikale konturer af bjergkamme eller de diagonale kurver i slugter. Disse udgør så at sige kompositionernes skelet.

Op imod de geometriske holdepunkter svæver skyer af vanddamp, af sne og is, eller af rindende vand. Her er formerne mere udflydende bygget op af mange lag farve. Til dialogen mellem de mere faste strukturer og de amorfe lyriske felter knytter sig en farveskala, som spænder fra klare blå, rosa og orange toner til mere jordfarvede nuancer.

Forholdet mellem det farvestærke og det mere nedtonede varierer fra maleri til maleri, men i de fleste af billederne er det forskellige nuancer af blå der dominerer.

Alt dette giver sig udslag i malerier, hvor man fornemmer vores jords grundelementer. Man ser det brusende vand, de hårde klipper, aftenrøden, tågehavet og gletsjerne. Nogen gange er det voldsomt, andre gange er det blidt. Men bevægende, det er det altid.

Som noget helt specielt henviser Randi Dam i sine billedtekster ofte til musikkens verden. Mange af titlerne er således lånt fra Beatles og Creedence Clearwater Revival-numre som "Have you ever seen the rain", "Bad Moon Rising, "Let it be",og Strawberry Fields Forever". Man finder dog også referencer til Elvis, Cliff Richard og Glenn Campell.

Man behøver bestemt ikke at kende de konkrete sange for at værdsætte Randi Dams malerier, men gør man det, kan man ikke lade være med f.eks. at sammenligne et med den sorgfulde stemning i "Have you ever seen the rain" og et andet med inderligheden i "Let it be".

Under alle omstændigheder viser Randi Dams malerier, at landskabet stadig spiller en stor rolle med inspiration for såvel kunstnere som alle os andre. Det er malerier, der sætter sig fast på nethinden - i betagelse og forundring over den natur vi en del af.

Ida Anna Hjalmsrud

Kunstformidler har omtalt min kunst således.

Med spartel og pensel komponerer Randi Dam storladne landskaber, som farvemæssige overflødighedshorn.

Kompositorisk er det i første omgang flodens løb eller klippernes formation, som inviterer beskueren til at gå på opdagelse i et eventyrligt univers, hvor farveklang og følelsesfuldhed er maleriets egentlige budbringere.

I en perfekt treenighed består de mennesketomme billeder af himmel, hav og klipper. Et scenarie, hvor Randi Dams udtalte

koloristiske talent, synes at have de perfekte rammer til at kunne arbejde med bl.a. den blålilla og orangegyldne farveskala.

 

Vi er i et univers som svinger mellem det frigjort naturalistiske til det næsten abstrakte og med malerens særlige evne til at skildre det mere dramatiske landskab, fristes man næsten til at kalde Randis landskaber ekstatiske.

Vi befinder os ikke et bestemt geografisk sted, men er ofte i det fiktive sagalandskab, hvor de helt store fortællinger finder sted, og Randi Dam er en fremragende dramatisk historiefortæller.

bottom of page